Som forældre, bedsteforældre eller personale i en daginstitution, mærker vi virkelighedens barske vilkår i Danmarks daginstitutioner. Personalet gør deres yderste for at få passet ordentligt på vores børn med de ressourcer de har fået tildelt, men oftest er der ikke hænder nok – ikke engang til at trøste!

Fagligheden går tabt mens vores børn står i tilknytningskø. Virkeligheden er blevet skildret af pædagogerne på de sociale medier og igennem BUPL i et desperat forsøg på at få flere hænder til børnene. Uden resultat.

Fagfolk og specialister udtaler sig om, hvordan forholdene risikerer at få alvorlige konsekvenser for vores børn og dermed også vores samfund. Uden resultat.

Vores opråb kommer i kølvandet på DRs dokumentar “Hvem passer vores børn”, hvor man får indsigt i den umulige opgave, det er at give vores børn tilstrækkeligt med omsorg og nærvær hele dagen. Et par dage efter udsendelsen blev vist, blev forslaget om at diskutere minimumsnormeringer nedstemt af både siddende regering og Socialdemokratiet. 

Her på siden prøver vi at samle meget af den dokumentation som skildrer problemet, da politikerne desværre har mere travlt med at tale problemet ned end at løse det.

Desuden kan du her, samt på de sociale medier, orientere dig om, hvor vi holder aktioner og hvad der planlægges af aktiviteter.

Da vi er en bevægelse af ligesindede er engagement afgørende for at få vores stemme hørt i det politiske landskab. Bliv derfor en del af holdet, og lad os sammen skabe de bedste rammer for vores børn.


Talspersoner

Marie Blønd (Marie Blond på FB) 
Tlf: 61670904 
Mail: Marie.blond@gmail.com

Sophie Mogensen 
Tlf: 60605789
Mail: Sophiemogensen2809@gmail.com

Stella Mia Sieling-Monas
Tlf: 40798029
Mail: stellamiasieling@gmail.com

Sarah Louise Eskildsen-Mortensen
Tlf: 24476553
Mail: sarah_louise84@hotmail.com