Er du journalist?
Nedenfor er pressemeddelelser for de forskellige aktioner, men du er også velkommen til at skrive til os på kontakt@hvorerderenvoksen.dk. eller tage fat i vores talspersoner.
Folketingets Åbning 5/10-21:
Gul aktion demonstrerer papirsnormeringer
- Praktisk information: Den Gule Aktion, finder sted fra kl. 9-13, tirsdag d. 5 oktober 2021 foran trappen til Folketinget i Rigsdagsgården.
- Læs/download pressemeddelelse
- Se/ Download pressefotos
Pressefotos må benyttes når Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen omtales: Foto (2021): Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen - Kontakt: Ring til talsperson Marie Blønd (61670904) eller Cille Torp-Strunz (60118313) eller skriv på kontakt@hvorerderenvoksen.dk
Et nyt folketingsår begynder, og mens folketingspolitikerne har holdt en lang og velfortjent sommerferie, har frivillige forældre i Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen regnet på ‘reelle normeringer’ for at skildre kontrasten til den nuværende opgørelse fra Danmarks Statistik. Der er udregnet tal fra 21 kommuner som viser, at minimumsnormeringer virkelig er papirsnormeringer i praksis. De ser godt ud på papiret, men gælder ikke på gulvet.
Kommunalvalget nærmer sig, og vi ser en kedelig tendens til, at mange lokalpolitikere påberåber sig allerede i 2020, at være nået i mål med regeringens lovbundne minimumsnormeringer. Men det er minimumsnormeringer , der er beregnet ud fra tal fra Danmarks Statistik – tal der bl.a. inkluderer ledere, vikarer, personale, der er på barsel eller sygemeldt samt inkluderer tiden, der går til arbejde væk fra børnene. Papirsnormeringer!
#HvorErDerEnVoksen står derfor klar ved Folketingets åbning for at vise, at der er lang vej igen, da et kommunalt årsgennemsnit skjuler de faktiske forhold for børnene. Forældrenes krav om minimumsnormeringer er uændrede – de skal være i børnehøjde, reelle og det er stadig akut! Minimumsnormeringer skal være i børnehøjde i ALLE daginstitutioner, for børn kan kun trøstes af personale, som er der i virkeligheden, og ikke kun tæller på papiret.
“Vi kræver gennemsigtighed for de reelle normeringer på institutionsniveau. De normeringstal politikere opererer med, SKAL afspejle børnenes vilkår i hverdagen. Vi skal tættere på virkeligheden med reelle normeringer på institutionsniveau”
Talsperson Marie Blønd
Normeringer skal beregnes i børnehøjde, som den tid personalet har til samvær med børnene, for alt andet er bare økonomiske pejlemærker. Det er muligt ved hjælp af omsættertabellen fra Fredensborg Kommune. Siden har frivillige forældre fra Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen taget sagen i egne hænder og demonstreret, at det godt kan lade sig gøre at udregne reelle normeringer med omsættertabellen. Vi vil på dagen, stå klar og illustrerere den store kontrast, der er mellem papirsnormeringer og reelle normeringer, og hvorfor minimumsnormeringer skal gælde på institutionsniveau.
6. juni 2021 – Hvor langt vil du gå for børnene?
- Pressemeddelelse fra 25. maj 2021
- Pressefotos download her
Kan bruges når Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen omtales:
Foto (2021): Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen satte i uge 22, massivt fokus på normeringer i daginstitutioner, og inviterede til aktion søndag d. 6/6 “Hvor langt vil du gå for børnene?”. Alle var opfordret til at gå hver for sig, men være sammen online for at råbe lokalpolitikerne op. Hele ugen kørte #HvorErDerEnVoksen en oplysningskampagne om normeringer i daginstitutioner. Efter at regeringen har vedtaget en historisk lov om minimumsnormeringer og fremrykket fuld indfasning til 2024, har Forældrebevægelsen rettet blikket mod kommunerne. Nu er det lokalpolitikerne, der skal vise politisk vilje til at sikre alle børn tilstrækkelig voksenkontakt i daginstitutionerne.
”Staten har givet papirsnormeringer og en historisk lov,som sætter prop i besparelser. Nu skal kommunerne skabe gennemsigtighed for reelle normeringer på den enkelte institution.Minimumsnormeringer skal fremskyndes, gælde for alle institutioner og betragtes som en bund – ikke et loft. Vi regner med at kommunerne påtager sig et ansvar og imødekommer forældrene.”
–Marie Blønd (talsperson for #HvorErDerEnVoksen)
Søndag d. 6/6 havde Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen solgt 1555 startnumre til “Hvor langt vil du gå for børnene?”, støttet af Red Barnet. Folk i hele landet klædte sig i gult med startnumre på, og udfordrede både sig selv, og sendte et signal til lokalpolitikerne. Det blev gjort synligt, specielt online, at børnepolitik og normerings-problematikken også er noget at gå til valg på lokalt. Nu hvor pengene til minimumsnormeringer fra staten tildeles, flyttes forventningspresset til kommunerne. “Kommunerne skal ikke bare tage imod pengene fra staten og så sætte sig på pausebænken – de skal i høj grad også levere og bidrage til minimumsnormering på institutionsniveau”, siger talsperson Marie Blønd.
Forældrebevægelsen forventer, at kommunerne får beregnet de reelle normeringer på institutionsniveau, så man kan begynde at have dialogen om, hvad der gælder på papiret, kontra hvad der opleves ude i institutionerne. Der har længe været en diskrepans mellem Danmarks Statistiks normeringstal, og de normeringer, som opleves ude i institutionerne – læs mere om reelle normeringer.
Pressefotos download her
Kan bruges når Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen omtales:
Foto (2021): Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
23. sept 2020: Den corona-venlige bamse-demo!
Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen afholdte pga covid-19 en Bamse-Demo d. 12 September 2020 foran Christiansborg med livestream, så alle kunne deltage hjemmefra og i stedet for fremmøde sende bamser. Det blev til over 9000 bamser og over mange tusind skærm-deltagere.
> Pressemeddelelse fra 3. September
> Pressefotos
Pressekontakt
#HvorErDerEnVoksen hjælper gerne journalister med at finde frem til relevante personer, fakta og baggrund, ligesom vi stiller op til interviews om vores dagsorden med at forbedre forholdene for børn i dagsinstitutioner.
Talspersoner
Vores talspersoner har været med fra bevægelsens opståelse i marts 2019 og sidder i styregruppe (nationalt), men er også lokale tovholdere i deres kommune. For kontakt til andre lokale tovholdere i landet, skriv til os eller efterlys dem via vores facebook gruppe (40.000 medlemmer), såfremt det er relevant for bevægelsen og dens formål.
Marie Blønd (Marie Blond på FB)
Lokation: Islands Brygge, Kbh. S
Tlf: 61670904
Mail: Marie.blond@gmail.com
Sarah Louise Eskildsen-Mortensen
Lokation: Frederiksværk, Halsnæs Kommune
Tlf: 24476553
Mail: sarah_louise84@hotmail.com