Mangler du gode argumenter i debatten om vores børns velfærd?

opdateres løbende…


Daginstitutionernes hverdag 2020

Normering & Omsorg 2020

Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000 – Analyse og forskning. Desuden har Sophus Nørgaard Pade medvirket. Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA.

Pædagogisk Sektor har siden 2010 fulgt hverdagen i daginstitutionerne gennem Bureau 2000 undersøgelsen ”Daginstitutionernes hverdag”. Undersøgelsen har år efter år gjort os klogere på en række vilkår i hverdagen for børnene og de ansatte. Hvert år hæfter vi os særligt ved, om de ansatte oplever at kunne give børnene den omsorg, de har brug for. Og hvert år er resultatet nedslående. Godt halvdelen af de ansatte har de sidste mange år oplevet, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke kan give børnene den nødvendige omsorg – når børnene fx har brug for trøst eller hjælp til at komme med i en leg. I år er det hele 63 pct. af medarbejderne. I 2010 var andelen 53 pct.
Medarbejderne er blevet spurgt, om der er børn på deres stue, der sjældent deltager i fællesskabet med de andre børn. 32 pct. svarer ja hertil. Typisk drejer det sig om 1-3 af stuens børn. Alle børn har krav på at være en del af fællesskabet. Det er derfor et af de resultater, som vi i høj grad håber, vil give anledning til lokale drøftelser. I år har vi som noget nyt undersøgt, hvor mange daginstitutioner, der i hverdagen har en normering på en voksen til tre børn i alderen 0-2 år eller seks børn i alderen 3-5 år, og i givet fald, hvor længe. I omkring halvdelen af daginstitutionerne er der aldrig, eller kun én time om dagen, max tre eller seks børn pr. voksen. Særligt kl.13.00 er der alt for mange børn pr. voksen – i gennemsnit af alle institutionerne i undersøgelsen en voksen til 7,4 børn i vuggestuen og en voksen til 13,6 børn i børnehaven. I omkring en fjerdedel af institutionerne er der til gengæld en voksen til max 3 eller 6 børn i mere end et par timer om formiddagen.

Læs hele rapporten her


Genåbning af børnehaver efter coronavirus/COVID19

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til børnehaveledere om erfaringer fra genåbning. Børnehaveledere vurderer, at de har fået støtte og sparring fra de kommunale forvaltninger i forbindelse med lukning og genåbning. Desuden vurderer nogle af lederne, at lukning og gen-åbning har haft en række positive påvirkninger, fx af børnenes trivsel.

VIVE har via et spørgeskema bedt børnehavelederne om at vurdere en række forhold omkring lukning og genåbning af børnehaver i forbindelse med coronavirus/COVID19. Undersøgelsen blev igangsat for at give mere nationalt dækkende perspektiver på, hvordan genåbningen af børnehaver er forløbet, og hvad læringen har været på baggrund af dette. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af VIVE.

God sparring og støtte fra kommunale forvaltninger

Børnehavelederne oplever overordnet set, at de har fået støtte og sparring fra den kommunale forvaltning i forbindelse med udmøntningen af de nye retningslinjer for håndtering af coronavi-rus/COVID19. En del af lederne har dog også manglet støtte og sparring.

Børnenes trivsel påvirket positivt

Størstedelen af børnehavelederne mener, at børnenes trivsel har været påvirket positivt eller meget positivt i perioden med nedlukning og genåbning. Der er til sammenligning 2 % af le-derne, der mener, at børnenes trivsel har været påvirket negativt.

Nogle forandringer må gerne fastholdes permanent

Børnehavelederne har også svaret på, om der er nogle af ændringerne, de ønsker fastholdt i forbindelse med en mere normal drift af børnehaverne. Dette gælder især:

  • Mindre børnegrupper
  • Ændret praksis for aflevering
  • Hygiejnefokus
  • Øget udeliv
  • Tilpasning af rammerne for afholdelse af møder.

Metode 

Undersøgelsen er foretaget gennem et spørgeskema, der er besvaret af 110 børnehaveledere i juni 2020. Spørgeskemaet er udviklet af VIVEs konsulenter og kommenteret af interessenter på området. Desuden er spørgeskemaet pilottestet af to børnehaveledere.

Læs rapporten her


Normeringen i dagtilbud

Omsættertabellen

Omsætter-tabellen fra Fredensborg er en game-changer
1. FORDI den giver forældre, de lokale tovholdere og forældreorganisationer, et værktøj til at udregne de REELLE normeringer i den enkelte kommune (selfvølgelig med forbehold).

Tusind tak til de lokale forældre i Fredensborg, som har skabt omsættertabellen og fået den forankret i rapporten fra kommune

2. FORDI at der kommer politisk fokus på børneområdet efter sommerferien (Sept. 2020), hvor lovgivningen om minimumsnormeringer skal diskuteres og herunder modellen for minimumsnormeringer.
I forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen anbefaler vi ‘omsættertabellen’ som prototype på modellen for at udregne minimumsnormeringer.

Læs rapporten fra Fredensborg kommune her – se omsættertabellen på side 15

Artikel fra Altinget, som nævner omsættertabellen og det politiske fokus


Læringsmiljø i kommunale børnehaver – National undersøgelse

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som de første nogensinde undersøgt kvaliteten i kommunale børnehaver i Danmark på nationalt plan.

Læs rapporten her


Kritik af EVA-rapporten: EVA-rapport om de danske dagtilbud er designet til amerikanske institutioner og risikerer at skade børn og børnehaver, fordi den ikke indrager børn og pædagoger, skriver lektorer. 

Af Annegrethe Ahrenkiel, Pernille Juhl og Jan Thorhauge Frederiksen
Lektor og Leder af Center for Daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet, Lektor i Psykologi, Roskilde Universitet og Lektor i Pædagogik, Københavns Universitet


Børns Vilkår – Tryghed i Børnehøjde

18. September 2019

Interesseorganisationen Børns Vilkår har spurgt 560 børnehavebørn mellem 5-7 år om deres hverdag med de voksne i institutionen.

Undersøgelsen afslører en række mangler i danske børnehaver:

  • 21 procent oplever ikke at få fysisk omsorg i form af kram.
  • Hvert fjerde barn oplever ikke, at der er en voksen til stede, der er god til at trøste.
  • Seks ud af 10 børn har oplevet at blive skældt ud i børnehaven.

På baggrund af analysen anbefaler Børns Vilkår blandt andet at øge normeringerne i dagtilbuddene samt at styrke pædagoguddannelsen.

Læs rapporten her


Normering og trivsel

Maj 2019

Normering har afgørende betydning for børns udvikling. Det viser en undersøgelse Dansk Psykolog Forening har gennemført blandt PPR-psykologer, der arbejder på dagtilbudsområdet omkring normeringer og trivsel. Undersøgelsens resultater viser bl.a. at:

  • 94 procent af psykologerne vurderer, at normering er en af de tre vigtigste faktorer af betydning for en øget mistrivsel blandt børn i danske dagtilbud.
  • 89 procent af psykologerne tilkendegiver, at de i høj eller nogen grad konkret har observeret forhold i en daginstitution, hvor der har været så få voksne, at de har vurderet, at det har negativ betydning for børns udvikling.
  • To ud af tre psykologer vurderer, at utilstrækkelig normering ofte betyder, at et barn har svært ved selvregulering og adfærdskontrol. Halvdelen vurderer, at det ofte kan have betydning for et barns evne til at indgå i relationer med andre børn.

Dansk Psykolog Forening

Læs rapporten her


Hvordan bliver små børn til high politics på Christiansborg?

2019

En analyse af de politiske barrierer på 0-6-årsområdet blandt medlemmer af Folketinget, ministerielle embedsmænd og faglige aktører

Tænketanken DEA

Læs analysen her


Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger

2019

Børneområdet er i fokus som sjældent set før. Forskning har slået fast, at uddannelse har afgørende betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud, og at pædagogerne skal være kvalificeret til at løfte det komplekse arbejde i dagtilbuddene. Ny analyse fra Tænketanken DEA viser imidlertid, at der er udfordringer ved nyuddannede pædagogers kompetencer til at løfte de ikke-børnenære opgaver. 

Tænketanken DEA

Læs rapporten her


Stresshormoner hos børn i børnehaver med ændrede normeringer

2014

Belastninger af børn og voksne viser sig bl.a. ved udskillelse af noradrenalin og især adrenalin. En svensk undersøgelse udnyttede dette faktum og kunne vise, at der skete en reduktion af børnenes stress, når man øgede antallet af voksne i børnegruppen, uden at børnetallet blev øget. Ved forskellige metoder kan man direkte måle det fysiologiske stressniveau hos et individ blandt andet gennem udsondringen af hormonerne adrenalin og noradrenalin i spyt og i urinen. I 1974 var det første gang, stressniveau på denne måde blev målt hos børn. Dette blev foretaget blandt 3-årige børnehavebørn som led i et forsøg, hvor normeringerne blev ændret eksperimentelt ved et randomiseret forsøg i en svensk børnehave (Cederblad & Höök, 1980). Undersøgelserne af børnenes adrenalinudskillelse baserede sig på omkring 6.000 urinprøver taget over 30-40 forskellige dage. Den første prøve blev taget efter middagssøvnen og ved den efterfølgende legeperiode. I forsøget blev også kontrolleret for en række andre forhold, som måtte kunne antages at have indflydelse på børnenes trivsel og udvikling. I analyserne inddrages disse faktorer blandt andet for at undersøge, om de fundne sammenhænge mellem personaletætheden (normeringen) og børnenes stressbelastninger var robuste, når man inddrog andre faktorer som fx gruppestørrelse, belastninger i hjemmet og personalets indbyrdes relationer.

Mogens Nygaard Christoffersen, VIVE – Det nationale forsknings og analysecenter for velfærd (Tidl. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd)

Læs notatet her