whistleblowER: FORTÆL OS DIN HISTORIE FRA DIT BARNS DAGTILBUD
I 2021 udgav #HVORERDERENVOKSEN sidste gang Virkelighedens Dagtilbud 2.0, fyldt med forældreberetninger fra hele landet.
Vi ønsker nu på ny, at få et reality check på dagtilbuddene anno 2023 og beder dig om, at indsende dine historier, hvis du har episoder som tydeligt forklarer de aktuelle forhold i den daginstitution dit barn er tilknyttet.
Et par eksempler fra 2021:
GLADSAXE KOMMUNE, FORÆLDER TIL VUGGESTUEBARN
Da jeg skulle aflevere min søn i vuggestuen kl. 9.30 stod en pædagog og var i gang med at tørre noget
opkast op. Hun fortalte mig, at der var en der havde kastet op, men de havde desværre ikke set, hvem det
var i al travlheden. De var 2 voksne til 12 vuggestuebørn.
LOLLAND KOMMUNE, FORÆLDER TIL BØRNEHAVEBARN
Vi stod 3 forældre og nægtede at gå, da pædagogen sad alene med 20 børn. Hun hentede lederen, som
måtte træde til og stå “stand by”, indtil der mødte en anden pædagog ind.