13.11.19: Forældrebevægelsen rejser sig på ny!! – Store protestaktioner for børnene er undervejs!

Børns trivsel i daginstitutionerne kom for alvor på den politiske dagsorden i 2019. Ved de omfattende folkelige protester og store landsdækkende demonstrationer forud for sommerens folketingsvalg, krævede titusindvis af vælgere forandring for børn og personale i vuggestuer og børnehaver. Minimumsnormeringer blev et afgørende valgtema, og på nuværende tidspunkt forhandles om minimumsnormeringer på finansloven. Forældrebevægelsen er dog stærkt bekymrede for, at den økonomiske og tidsmæssige ramme man forhandler om, er langt fra tilstrækkelig til at sikre en genopretning af det hårdt prøvede område. Vi vil ikke acceptere, at kommende løsninger på området ikke sikrer vore børn den omsorg, som de har krav på. Derfor manifesteres den fortsatte utilfredshed og bekymring i et brag af en protestaktion fredag den 22. november 2019, som skal tydeliggøre, at vi ikke er parate til at acceptere et fortsat offentligt omsorgssvigt af Danmarks børn…

Læs hele pressemedeleselsen her:


Tidligere pressemeddelelser


Pressemeddelelse, juni 2019

Forældre går på gaden igen med klar besked:
Minimumsnormeringer nu! Budskabet til politikerne er klart: Vi vil se konkrete forbedringer for børn og vokse – nu! Kravet er lovfastsatte minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
Søndag den 2. juni – tre dage før valgdagen – kalder forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen til nye demonstrationer i flere byer. Denne gang har forældrene allieret sig med en række andre aktører, der alle deler forældrenes krav om minimumsnormeringer. I samarbejdet indgår BUPL, FOA, LFS, FOLA, Familiepolitisk Netværk, ÅFO og KFO. Formålet med samarbejdet er at stå stærkt i kravet om, at alle børn sikres et minimum af voksne i deres dagligdag, til at yde den omsorg og det nærvær, som de har behov for og er afhængige af.

Forældrebevægelsen udråber i forbindelse med demonstrationerne uge 22 til national børneuge, som byder på en lang række aktioner og aktiviteter ugen igennem. Det hele kulminerer Søndag den 2. juni 2019 i demonstrationer og march landet over. I Danmarks to største byer lægges der op til demonstrationer henholdsvis kl. 14.00 (Aarhus, Botanisk Have) og kl. 14.30 (København, Thorvaldsens Plads).  


Download hele pressemeddelelsen her