I landets største byer, så dagens demonstrationsprogrammer sådan ud:

Københavns program:

13.00 Vi mødtes på Bertel Thorvaldsens Plads. Der kom en tryllekunstner og tryllebandt børnene. Demonstrationen foregik på pladsen bag Christiansborg.

• Forældretale af Sif Tordis Stubbegaard
• Tale af Natasha Al Hariri
• Kim Jezus underholder med musik
• Tale af Charlotte Ringmose, cand.pæd.psyk, Aalborg Universtitet
• Kim Jezus underholder med musik
• Familien Hundebøll
• Tale af Malene Seest Holmqvist, pædagog
• Afslutning

Århus program:

• Vi mødtes kl. 13.00 på Store Torv i Århus, hvorefter vi gik sammen igennem strøget og videre til Rådhuspladsen.
• Velkomsttale
• Underholdning
• Tale med Nanna Kruuse, Børnepsykolog
• Underholdning
• Tale med Ida Andersen, PLS
• Overraskelse for børn
• Musik
• Afslutning

Aalborgs program:

• Kl. 13.00: Alle samles på Gabels Torv. Info v/Jannie Brogaard
• Kl. 13.10: Vi gik ad Nytorv til banegården og under togskinnerne til Kildeparken. Vi synger forskellige sange og kampråb.
• Kl. 13.45: Ankomst til Kildeparken m/forskellige aktiviteter indtil alle ankom.
• Kl. 14.00: Forældretaler
• Kl. 14.10: Tale v/ Tanja Miller, Docent, ph.d., UCN: “Hvad betyder voksenkontakt for barnets udvikling?”
• Kl. 14.20 Børnesang – Mariehønen evigglad v/Line Petersen
• Kl. 14.25 Taler 3: FOLA
• Kl. 14. 40 Taler 4: Institutionsrepræsentant – BUPL
• Kl. 14.55 (Børnekor)
• Kl. 15.10 Tovholdergruppen siger tak for opbakning og alle synger farvelsang.

13-14:00 Udlevering af bestillinger fra KMSport
14:00 Samling af alle frivillige til protestmarchen på Rådhuspladsen
14:30 Samling på Rådhuspladsen for ALLE deltagere i protestmarchen
14:40 Afgang fra Rådhuspladsen
15:20 Ankomst til Christiansborgs Slotsplads med musik af Trolle & Tormod mellem talerne
15:25 Tale fra Marie Blønd, Talsperson for Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen
15:45 Tale fra specialist i børnepsykologi, cand. Psych, PhD Susan Hart
16:05 Tale fra Pernille Dam Marcussen, børnehusleder
16:20 Fie Pilgaard, mor og sangerinde fra Skanderborg slutter protesten af med sin sang ‘Kig mig i mine øjne‘

Sanghæfte kan hentes her

PLAKATER og FLYERS kan downloades her http://bit.ly/protestmarch-22nov

Tale af Susan Hart, Cand.psych. og foredragsholder

Sted: Torvet i Herning

14.15 Fælles sang v/Lotte Secher
https://www.facebook.com/marie.blond/videos/10156483090686237/ 
Uddeling af balloner og veste.
14.35 Velkomsttale: Thomas Lund
Emne: Hvorfor er vi her i dag? Igen. Og hvorfor fortsætter vi.
14.45: Protestmarch fra Torvet
Vi går fælles, imens vi synger og råber slagsange. Se i kommentarfelt for rute.
15:10: Lisbeth Vestergaard Lauridsen – tovholder fra Holstebro
Emne: Minimumsnormeringer og deres betydning for finansloven.
15.20: Tale v/Kristina Spanggaard Kaspersen 
Emne: Tanker fra en pædagog. 
15:30: Cecilie Hornstrup Nemeth – Lektor i pædagogisk filosofi:
Emne: Behovet for tidlig omsorg – de stille børn.
15:45: Fællessang/Tak for i dag

“Jeg har egentlig lyst til at starte med at sige tillykke til Hvorerderenvoksen.dk, for det lovforslag, vi behandler nu, behandler vi, fordi den bevægelse, der rejste sig i forhold til forholdene i landets daginstitutioner, har kæmpet en brav kamp for at få nogle forbedringer igennem. Nu er der blevet sagt rigtig meget i forhold til det her med data, som jo er det, vi behandler i dag, og derfor ville jeg bare lige sige, at jeg jo synes, at man skal lægge et snit i forhold til det med data, der handler om på den ene side at tilvejebringe de data, der gør, at befolkningen har en rimelig mulighed for at kontrollere de forhold, de selv lever under, i form af de ting, som vi som politikere har besluttet, f.eks. omkring deres børns forhold. Et eller andet sted skulle jeg til at sige hverken mere eller mindre.
Det er ufattelig klart, hvis man følger debatten omkring normeringer i daginstitutionerne, at en stor forældregruppe føler sig ført bag lyset, fordi de ikke kan gennemskue data. Så kan man diskutere, om de er blevet ført bag lyset eller ej, det synes jeg sagtens man kan diskutere, for jeg tror sådan set ikke, der er nogen, der har ond vilje i forhold til det eller har haft lyst til at lægge et røgslør ud, men når vi når hen til, at en forældrebevægelse med den styrke siger, at når politikerne henviser til de tal, som Danmarks Statistik laver, lægges der et røgslør ud over virkeligheden, fordi tallene fra Danmarks Statistik er misvisende – nu står jeg og læser op fra deres hjemmeside. Når det er den oplevelse, man som forældre har i Danmark, har vi som politikere en forpligtelse til at sørge for, at de tal bliver lavet på en måde, så det er gennemskueligt for menigmand, for de forældre, der har deres børn i daginstitution, at kunne sammenligne de forhold, der er i den her institution, med forholdene andre steder i landet. Det er det, der er blevet efterspurgt, og det er det, vi gør med den her lovgivning.
Så jeg vil sige, at der har været masser af politisk uenighed om minimumsnormeringer, og det er næsten det næste tillykke, jeg har lyst til at sige. Nu blev der tidligere fra Det Konservative Folkepartis side spurgt, om Socialdemokratiet går ind for minimumsnormeringer, fordi Det Konservative Folkeparti egentlig mente, at Socialdemokratiet var gået til valg på socialnormeringer. Det er rigtigt, og derfor også bare et tillykke til Det Radikale Venstre og til Enhedslisten og til SF, som også har kæmpet en brav kamp for at få minimumsnormeringer igennem. Det, jeg så kan sige til Det Konservative Folkeparti, er, at vi så også har fået vores socialnormeringer, og det var jo det, diskussionen gik på, og ikke på, om man skulle sætte flere penge af, for det har vi sådan set altid været enige med hinanden om, altså at så snart der kom en ny regering, så snart skulle vi påbegynde forhandlinger om at få sat flere penge af til daginstitutionerne i Danmark, fordi der simpelt hen har været brug for flere hænder.
Det, vi har været uenige med hinanden om, er, hvilken metode man skulle bruge. Skulle man lave minimumsnormeringer? Det, der var vores store skræk i Socialdemokratiet, var jo, at man ad den vej i virkeligheden ville slagte socialnormeringerne, som har betydet rigtig meget, særlig i de udsatte egne af Danmark, og det har vi fundet et kompromis om, hvor vi gør begge dele samtidig, og det afspejler jo, at vi har sat et utrolig stort beløb af, og derfor kan vi blæse og have mel i munden samtidig. Men med minimumsnormeringerne bliver man nødt til at sige et kæmpe tillykke til forældrene, et kæmpe tillykke til SF og Radikale og Enhedslisten for at have kæmpet en kamp for at få det igennem.
De data, vi så står og taler med hinanden om her i dag, mener jeg så til gengæld er fuldstændig afgørende for, at forældrene faktisk også føler, at de kan deltage i den politiske samtale. Det er jo derfor, det er blevet efterspurgt, og det er derfor, at vi følger det her spor og siger, at det da er helt rimeligt, at vi, hvis forældrene decideret siger, at de har en følelse af, at der bliver kastet et røgslør ud, fordi man ikke kan sammenligne fra den ene kommune til den anden, da skal det.
Så vil jeg omkring de data, vi så indsamler, sige, at det, vi taler om her, altså er data, der i forvejen bliver indsamlet, som så bliver organiseret på en anden måde. Det står også klart i bemærkningerne til lovgivningen. Så det, vi lægger op til her, er jo at øge kvaliteten i de data, der eksisterer, sådan at man kan sammenligne dem på tværs. Kommer der til at blive brugt nogle mandetimer på det? Ja, selvfølgelig, det giver også sig selv. Det vil sige, det er en afvejning af, hvor man gerne vil bruge ressourcerne henne som samfund, og der er så sat penge af til det her, så man kan indsamle de data. Og der bliver i øvrigt brugt rigtig mange penge på administration i forhold til loven om minimumsnormeringer. Men det er bare for at sige, at det står udtrykkeligt, at der skal tages hensyn til, at det pædagogiske personale i daginstitutionerne skal bruge deres arbejde på det, de er ansat til, nemlig at arbejde med børnene, og derfor har vi indrettet det på en måde, så det primært tager udgangspunkt i data, vi allerede kender, men organiserer det på en måde, sådan at kvaliteten bliver på en måde, så man kan sammenligne på tværs.
Hovedparten af de data, som ligger, kan trækkes i allerede eksisterende systemer, og det er derfor, man kan det. I virkeligheden findes der helt vildt mange data, men de data er bare splittet op på en stribe kommuner, som så opgør det på forskellig vis, og det vil sige, at det er et spørgsmål om at få adgang til de data og så få dem organiseret på en måde, så man faktisk kan sammenligne på tværs. Når minimumsnormeringerne er fuldt indført, bliver der årligt tilført området 1,8 mia. kr., altså om året. Det er et gigantisk velfærdsløft, og det kommer i sagens natur selvfølgelig til at betyde rigtig meget for de børn, der kommer i de kommende generationer, at der er flere voksne omkring dem, og derfor er jeg ufattelig glad for den samlede aftale, vi har lavet. Vi sørger også for at styrke tilsynet på dagtilbudsområdet, og vi sørger i øvrigt også for at få kigget på uddannelsesniveauet, som jeg også synes er en rigtig vigtig del af den aftale, vi har lavet omkring det her område.
Så jeg mener, at vi får rigtig mange gode ting igennem med det her, og det vil sige, at det lovforslag, vi behandler her i dag, er et af skridtene. Noget af det, vi skal gøre, i forbindelse med at vi gennemfører den aftale, er at tilvejebringe bedre data, for jeg mener, det er helt fundamentalt for et demokrati, at vi sørger for, at borgerne også har en følelse af at kunne gennemskue, hvad det er, der foregår på et område, og der må man sige, at forældrene har været meget vokale i forhold til at sige, at data på det her område simpelt hen er for dårlige, og jeg har ikke haft en følelse af, at man kunne tro på de tal, der kom, fordi de ikke har været sammenlignelige, og det duer simpelt hen ikke, men det retter vi op på med det her. Tak.”

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af 6. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og 5 b, samt den måde, opgaverne udføres på, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a, stk. 2, efterleves.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og

1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3,

2) hvordan kommunen anvender data, herunder observationer, i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og

3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal minimum hvert andet år offentliggøre en tilsynsrapport for hver enkelt daginstitution efter § 19, stk. 2-5, og institutionslignende puljeordning med tilskud efter §§ 101 og 102. Kommunalbestyrelsen skal for daginstitutioner med flere enheder efter § 19, stk. 6, minimum hvert andet år offentliggøre en tilsynsrapport for hver enkelt enhed. Kommunalbestyrelsen skal for dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, og dagplejelignende puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 minimum hvert andet år offentliggøre en samlet tilsynsrapport for dagplejen. Tilsynsrapporten skal offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, og klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2-5, og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.«

2. Efter § 5 indsættes:

»Tilsyn med det pædagogiske indhold

§ 5 a. Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1, skal føres med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2. Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages anmeldte og uanmeldte besøg i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet.

Stk. 4. Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.

Stk. 5. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget foretage observationer i dagtilbuddet.

Stk. 6. Kommunen skal som led i tilsynsbesøget indgå i dialog med lederen og medarbejdere i dagtilbuddet.

§ 5 b. Kommunen skal efter et tilsynsbesøg indgå i dialog med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, herunder eventuelle opfølgende tiltag. Kommunen skal orientere forældrebestyrelsen om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

Stk. 2. Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet med kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Den skriftlige dokumentation skal, i det omfang det er relevant, give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til bekymring.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn og udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring. Skærpet tilsyn skal iværksættes, og handleplan udarbejdes, i umiddelbar forlængelse af at de alvorligt bekymrende forhold er konstateret.

Stk. 5. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen af dagtilbuddet og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op herpå. Forældrebestyrelsen skal have en orientering om handleplanen og have mulighed for at komme med bemærkninger. Orienteringen af forældrebestyrelsen og forældrebestyrelsens eventulle bemærkninger hertil skal ske hurtigst muligt.«

3. Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2 årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3. Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at normeringen i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen, jf. stk. 3.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og 2.«

4. I § 26 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde optage et barn fra en anden kommune i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, forud for andre børn. Dette gælder, uanset om kommunalbestyrelsen har besluttet at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf. § 28, stk. 2.«

5. I § 28, stk. 2, indsættes efter »kommunen«: », jf. dog § 26, stk. 4«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 3. Kommunerne skal senest overholde kravene i § 1, nr. 1 og 2, den 1. maj 2022.

Stk. 4. Loven finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.