Mangler du gode argumenter i debatten om vores børns velfærd?
opdateres løbende…
VIRKELIGHEDENS
DAGTILBUD 2.0
Reelle normeringer &
Forældreberetninger fra hele landet (2021)
Virkelighedens Dagtilbud 2.0 er et hæfte om hvorfor vi langt fra er i mål med minimumsnormeringer i børnehøjde. Det tydeliggøres via fakta, forældrefortællinger og data. Forældrebevægelsen giver således et kvantitativt bud på, hvordan vi som velfærdssamfund, kan komme tættere på virkeligheden via omsættertabellen og skabe gennemsigtighed helt ned på den enkelte institution. Derudover leverer vi kvalitativ forskning og fortællinger fra kommunener om den virkelighed vores børn oplever i dagtilbud. Et vidensgrundlag, som er altafgørende for både forældre og politikere og ekstremt vigtigt i dialogen om normeringer i børnehøjde.
Normeringers betydning for kvalitet i daginstitutioner
DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Flere voksne til børnene i de danske vuggestuer og børnehaver står på de flestes ønskeliste. Men hvis vi skal have fuldt udbytte af de minimumsnormeringer, der indføres i Danmark fra 2024, må vi blive skarpe på, hvordan normeringer spiller sammen med andre faktorer med betydning for kvaliteten i daginstitutioner – og hvad vi overhovedet forstår ved kvalitet. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ går i dybden med forholdet mellem normeringer og kvalitet i daginstitutioner.
Daginstitutionernes hverdag 2020
Normering & Omsorg 2020
Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000 – Analyse og forskning. Desuden har Sophus Nørgaard Pade medvirket. Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA.
Pædagogisk Sektor har siden 2010 fulgt hverdagen i daginstitutionerne gennem Bureau 2000 undersøgelsen ”Daginstitutionernes hverdag”. Undersøgelsen har år efter år gjort os klogere på en række vilkår i hverdagen for børnene og de ansatte. Hvert år hæfter vi os særligt ved, om de ansatte oplever at kunne give børnene den omsorg, de har brug for. Og hvert år er resultatet nedslående. Godt halvdelen af de ansatte har de sidste mange år oplevet, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke kan give børnene den nødvendige omsorg – når børnene fx har brug for trøst eller hjælp til at komme med i en leg. I år er det hele 63 pct. af medarbejderne. I 2010 var andelen 53 pct.
Medarbejderne er blevet spurgt, om der er børn på deres stue, der sjældent deltager i fællesskabet med de andre børn. 32 pct. svarer ja hertil. Typisk drejer det sig om 1-3 af stuens børn. Alle børn har krav på at være en del af fællesskabet. Det er derfor et af de resultater, som vi i høj grad håber, vil give anledning til lokale drøftelser. I år har vi som noget nyt undersøgt, hvor mange daginstitutioner, der i hverdagen har en normering på en voksen til tre børn i alderen 0-2 år eller seks børn i alderen 3-5 år, og i givet fald, hvor længe. I omkring halvdelen af daginstitutionerne er der aldrig, eller kun én time om dagen, max tre eller seks børn pr. voksen. Særligt kl.13.00 er der alt for mange børn pr. voksen – i gennemsnit af alle institutionerne i undersøgelsen en voksen til 7,4 børn i vuggestuen og en voksen til 13,6 børn i børnehaven. I omkring en fjerdedel af institutionerne er der til gengæld en voksen til max 3 eller 6 børn i mere end et par timer om formiddagen.
Genåbning af børnehaver efter coronavirus/COVID19
Resultater af spørgeskemaundersøgelse til børnehaveledere om erfaringer fra genåbning. Børnehaveledere vurderer, at de har fået støtte og sparring fra de kommunale forvaltninger i forbindelse med lukning og genåbning. Desuden vurderer nogle af lederne, at lukning og gen-åbning har haft en række positive påvirkninger, fx af børnenes trivsel.
VIVE har via et spørgeskema bedt børnehavelederne om at vurdere en række forhold omkring lukning og genåbning af børnehaver i forbindelse med coronavirus/COVID19. Undersøgelsen blev igangsat for at give mere nationalt dækkende perspektiver på, hvordan genåbningen af børnehaver er forløbet, og hvad læringen har været på baggrund af dette. Undersøgelsen er igangsat og finansieret af VIVE.
God sparring og støtte fra kommunale forvaltninger
Børnehavelederne oplever overordnet set, at de har fået støtte og sparring fra den kommunale forvaltning i forbindelse med udmøntningen af de nye retningslinjer for håndtering af coronavi-rus/COVID19. En del af lederne har dog også manglet støtte og sparring.
Børnenes trivsel påvirket positivt
Størstedelen af børnehavelederne mener, at børnenes trivsel har været påvirket positivt eller meget positivt i perioden med nedlukning og genåbning. Der er til sammenligning 2 % af le-derne, der mener, at børnenes trivsel har været påvirket negativt.
Nogle forandringer må gerne fastholdes permanent
Børnehavelederne har også svaret på, om der er nogle af ændringerne, de ønsker fastholdt i forbindelse med en mere normal drift af børnehaverne. Dette gælder især:
- Mindre børnegrupper
- Ændret praksis for aflevering
- Hygiejnefokus
- Øget udeliv
- Tilpasning af rammerne for afholdelse af møder.
Metode
Undersøgelsen er foretaget gennem et spørgeskema, der er besvaret af 110 børnehaveledere i juni 2020. Spørgeskemaet er udviklet af VIVEs konsulenter og kommenteret af interessenter på området. Desuden er spørgeskemaet pilottestet af to børnehaveledere.
Normeringen i dagtilbud
Omsættertabellen
Omsætter-tabellen fra Fredensborg er en game-changer
1. FORDI den giver forældre, de lokale tovholdere og forældreorganisationer, et værktøj til at udregne de REELLE normeringer i den enkelte kommune (selfvølgelig med forbehold).
Tusind tak til de lokale forældre i Fredensborg, som har skabt omsættertabellen og fået den forankret i rapporten fra kommune
2. FORDI at der kommer politisk fokus på børneområdet efter sommerferien (Sept. 2020), hvor lovgivningen om minimumsnormeringer skal diskuteres og herunder modellen for minimumsnormeringer.
I forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen anbefaler vi ‘omsættertabellen’ som prototype på modellen for at udregne minimumsnormeringer.
Læs rapporten fra Fredensborg kommune her – se omsættertabellen på side 15
Artikel fra Altinget, som nævner omsættertabellen og det politiske fokus
Læringsmiljø i kommunale børnehaver – National undersøgelse
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som de første nogensinde undersøgt kvaliteten i kommunale børnehaver i Danmark på nationalt plan.
[su_expand more_text=”Læs mere” less_text=”Læs mindre” link_color=”#161511″]Tre ud af fire børn i alderen 3-5 år bruger de fleste af deres vågne timer i en kommunal børnehave. Det gør børnehaverne til en vigtig arena i forhold til at sikre, at alle børn i Danmark trives og udvikler sig. Trivsel og læring i de første leveår er af afgørende betydning for børns muligheder senere i livet. Selvom der findes en del viden om, hvad der skaber gode dagtilbud, er det aldrig blevet undersøgt, hvordan kvaliteten i de kommunale børnehaver faktisk er. Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) undersøgelse er således den første, som giver systematisk viden om kvaliteten i kommunale børnehaver på nationalt plan.
”Jo mere vi ved om kvaliteten i dag, jo bedre er udgangspunktet for, at børnehaverne kan udvikles og blive endnu bedre i fremtiden. Jeg håber, at resultaterne af undersøgelsen kan bidrage til at vi får en mere vidensbaseret debat om kvaliteten i de danske dagtilbud,” siger direktør i EVA, Mikkel Haarder.
Svingende resultater
Undersøgelsen viser, at kvaliteten i de kommunale børnehaver varierer, alt efter hvilke forhold der er i fokus. Det pædagogiske personale er i størstedelen af børnehaverne gode til at have positive interaktioner med børnene, stimulere børnenes sprog og skabe en behagelig atmosfære i børnehaven. I de fleste børnehaver formår personalet samtidig at skabe en struktureret hverdag, hvor der er tid til fri leg både i mindre og større grupper, og hvor alle børn har mulighed for at deltage.
Dog viser undersøgelsen også, at kvaliteten i en del af børnehaverne halter bagefter. I halvdelen af børnehaverne er det en udfordring for personalet at have opmærksomhed på børnenes udvikling og læring igennem leg og voksenstyrede aktiviteter. En anden udfordring for mange kommunale børnehaver er, at der enten er decideret mangel på legematerialer, eller at de materialer, som er til stede på stuen, ikke er tilstrækkelig varierede til, at alle børn har mulighed for at blive stimuleret og udfordret.
”Der er på det seneste kommet styrket politisk fokus på dagtilbudsområdet, hvilket er en glædelig udvikling. Men i det lys mener jeg også, at vi med rette kan spørge os selv, om vi kan være tilfredse med resultaterne af undersøgelsen,” siger Mikkel Haarder.
Hvor 19 procent af de kommunale børnehaver i gennemsnit er blevet vurderet til at være af god kvalitet, er der 6 procent af børnehaverne, hvor kvaliteten ifølge undersøgelsen er utilstrækkelig. Det kan fx betyde, at personalets samvær med børnene er overvejende negativ og irettesættende, at børnene oplever meget ventetid mellem aktiviteter, eller at der mangler legematerialer på stuen. I de resterende 75 % er kvaliteten ifølge undersøgelsen tilstrækkelig.
”Vi må desværre konstatere, at kvaliteten i en mindre del af børnehaverne er så lav, at man kan blive bekymret for børnenes trivsel. Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, om de kommunale børnehaver generelt set giver børnene gode nok muligheder for at rykke sig i forhold til deres læring og udvikling. Det er især et problem for de børn, som i forvejen ikke har gode forudsætninger for at udvikle sig, og som faktisk har brug for ekstra støtte, for at komme på niveau med de andre børn,” fortæller Mikkel Haarder.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen af kvaliteten i de kommunale børnehaver er lavet ved hjælp af det internationalt anerkendte observationsredskab ’Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition’ (ECERS-3). Redskabet er udviklet i USA og tidligere brugt til nationale undersøgelser af kvalitet i dagtilbud i bl.a. England og Norge, ligesom flere danske kommuner i dag bruger ECERS som måleredskab. Redskabet fokuserer på mange af de kvalitetselementer, som er indeholdt i den styrkede pædagogiske lærerplan, som udgør rammen for det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud i Danmark[/su_expand]
Af Annegrethe Ahrenkiel, Pernille Juhl og Jan Thorhauge Frederiksen
Lektor og Leder af Center for Daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet, Lektor i Psykologi, Roskilde Universitet og Lektor i Pædagogik, Københavns Universitet
Børns Vilkår – Tryghed i Børnehøjde
18. September 2019
Interesseorganisationen Børns Vilkår har spurgt 560 børnehavebørn mellem 5-7 år om deres hverdag med de voksne i institutionen.
Undersøgelsen afslører en række mangler i danske børnehaver:
- 21 procent oplever ikke at få fysisk omsorg i form af kram.
- Hvert fjerde barn oplever ikke, at der er en voksen til stede, der er god til at trøste.
- Seks ud af 10 børn har oplevet at blive skældt ud i børnehaven.
På baggrund af analysen anbefaler Børns Vilkår blandt andet at øge normeringerne i dagtilbuddene samt at styrke pædagoguddannelsen.
Normering og trivsel
Maj 2019
Normering har afgørende betydning for børns udvikling. Det viser en undersøgelse Dansk Psykolog Forening har gennemført blandt PPR-psykologer, der arbejder på dagtilbudsområdet omkring normeringer og trivsel. Undersøgelsens resultater viser bl.a. at:
- 94 procent af psykologerne vurderer, at normering er en af de tre vigtigste faktorer af betydning for en øget mistrivsel blandt børn i danske dagtilbud.
- 89 procent af psykologerne tilkendegiver, at de i høj eller nogen grad konkret har observeret forhold i en daginstitution, hvor der har været så få voksne, at de har vurderet, at det har negativ betydning for børns udvikling.
- To ud af tre psykologer vurderer, at utilstrækkelig normering ofte betyder, at et barn har svært ved selvregulering og adfærdskontrol. Halvdelen vurderer, at det ofte kan have betydning for et barns evne til at indgå i relationer med andre børn.
Dansk Psykolog Forening
Hvordan bliver små børn til high politics på Christiansborg?
2019
En analyse af de politiske barrierer på 0-6-årsområdet blandt medlemmer af Folketinget, ministerielle embedsmænd og faglige aktører
Tænketanken DEA
Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger
2019
Børneområdet er i fokus som sjældent set før. Forskning har slået fast, at uddannelse har afgørende betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud, og at pædagogerne skal være kvalificeret til at løfte det komplekse arbejde i dagtilbuddene. Ny analyse fra Tænketanken DEA viser imidlertid, at der er udfordringer ved nyuddannede pædagogers kompetencer til at løfte de ikke-børnenære opgaver.
Tænketanken DEA
Stresshormoner hos børn i børnehaver med ændrede normeringer
2014
Belastninger af børn og voksne viser sig bl.a. ved udskillelse af noradrenalin og især adrenalin. En svensk undersøgelse udnyttede dette faktum og kunne vise, at der skete en reduktion af børnenes stress, når man øgede antallet af voksne i børnegruppen, uden at børnetallet blev øget. Ved forskellige metoder kan man direkte måle det fysiologiske stressniveau hos et individ blandt andet gennem udsondringen af hormonerne adrenalin og noradrenalin i spyt og i urinen. I 1974 var det første gang, stressniveau på denne måde blev målt hos børn. Dette blev foretaget blandt 3-årige børnehavebørn som led i et forsøg, hvor normeringerne blev ændret eksperimentelt ved et randomiseret forsøg i en svensk børnehave (Cederblad & Höök, 1980). Undersøgelserne af børnenes adrenalinudskillelse baserede sig på omkring 6.000 urinprøver taget over 30-40 forskellige dage. Den første prøve blev taget efter middagssøvnen og ved den efterfølgende legeperiode. I forsøget blev også kontrolleret for en række andre forhold, som måtte kunne antages at have indflydelse på børnenes trivsel og udvikling. I analyserne inddrages disse faktorer blandt andet for at undersøge, om de fundne sammenhænge mellem personaletætheden (normeringen) og børnenes stressbelastninger var robuste, når man inddrog andre faktorer som fx gruppestørrelse, belastninger i hjemmet og personalets indbyrdes relationer.
Mogens Nygaard Christoffersen, VIVE – Det nationale forsknings og analysecenter for velfærd (Tidl. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd)
