Betyder ”frisættelsen” i regeringsgrundlaget et opgør med minimumsnormeringer?
25. DECEMBER 2022, MORTEN HENRIKSEN, FAR TIL TO
I det 58 sider lange regeringsgrundlag nævnes minimumsnormeringer ikke en eneste gang. Det tyder på, at der ikke længere er politisk vilje til at garantere et minimum af menneskelig omsorg for vores børn, når vi efterlader dem i det offentliges varetægt. Børne- og undervisningsministeren skylder en klar udmelding.
Under den tidligere regering indførte man minimumsnormeringer i kølvandet på dokumentarserier fra både DR1 og TV2. Eller rettere sagt: Man vedtog at indføre minimumsnormeringer i 2024. Med det nye regeringsgrundlag ser denne ambition ud til at være afblæst. At man ikke nævner et af 2019 valgkampens helt store temaer – minimumsnormeringer – en eneste gang i regeringsgrundlaget betyder, at man ikke vil binde sig til den aftale på forhånd – det er svært konkludere andet. Det vil betyde, at det nedadgående pres på det offentliges evne til at levere anstændig velfærd i form af nogenlunde voksenkontakt med vores børn bliver genstartet.
Nedskæringer på varme hænder i kommunerne allerede i gang
I regeringsgrundlaget står der, at de offentlige ansatte skal have mere i løn. Mere bestemt 3 mia. kr. frem mod 2030 bliver der afsat til et løfte af ”løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd”. Men at disse penge skal finansieres ved ”Rammen finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration.” (1). Det bliver dog ikke specificeret hvordan. Når man som regering har meldt ud, at den offentlige sektor skal frigøres for målstyring, regler, rettigheder des lige, må man forvente, at det heller ikke bliver specificeret fra statens side af, hvorledes kommuner og regioner skal spare de 3 mia. kr. på administration. Det tyder i øvrigt på, at kommunernes udgifter til administration bliver mindre og mindre, selvom det er en ubekvem sandhed (2) , når man politisk leder efter en syndebuk. Læg dertil at det ikke vil være en ny praksis at ”realisere” besparelsen i budgettet, før man overhovedet er sikker på, at de sparede penge rent faktisk blev taget fra det politisk udmeldte område. Det gjaldt f.eks. Lars Løkkes forhadte ”omprioriteringsbidrag” fra 2015-2019 og den tidligere S-regerings besparelser på konsulenter, der begge resulterede i, at kommunerne sparede på de store velfærdsområder (3). Det vil betyde, at man potentielt vil fodre hunden med sin egen hale for ikke helt at løbe fra valgløftet om flere penge til sygeplejerskerne i valgkampen.
Derfor var minimumsnormeringerne vigtige
Netop derfor var minimumsnormeringerne så stor en landvinding i den offentlige velfærd. Fordi vi med deres egne ord har så ambitiøse politikere, der har øjet fikseret på store reformer, og ikke den almindelig standard i det offentlige år for år. Fordi børnene i de offentlige tilbud var garanteret et minimum af personale omkring sig, blev beskyttet dem imod de altid skiftende politiske ambitioner, der som fælles nævner siden 2010 (4) har haft den afledte effekt at nedbringe eller bevare den eksisterende nedbringelse af offentlige ansatte til velfærdsområderne. Herunder både børn, ældre og specialområdet. Netop derfor var minimumsnormeringer vigtige og blive kun mere vigtige fremadrettet af årsager beskrevet ovenfor.
Tidligere statsminister og formand for V Poul Hartling har engang udtalt at ”Politik er som at ride på en tiger. Bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt”. Det er nu Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der skal ride på frisættelsestigeren i det nye regeringsgrundlag. Og han skal hele tiden se sig over skulderen, da finansminister Nicolai Wammen vil holde godt øje med, at tigeren løber langt nok på literen.
Kære Mattias Tesfaye nu spørger jeg dig direkte – vil regeringen frisætte børnene fra deres kommende lovgivne minimumsnormeringer?
Kilder og henvisninger
(1) Regeringsgrundlagdet s. 17: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
(2) Eksperter: Tal i Frederiksens udspil om administration er »direkte forkerte«
(4) Aftale om genopretning af dansk økonomi
