Tirs 1/6 – Vi deler FAKTA


Hvordan står det til i daginstitutionerne?

41 pct. (pædagogisk personale) oplever dagligt eller flere gange om ugen ikke at kunne give et barn trøst. Kilde: Bureau 2000 – Feb 2020 – Rapport om daginstitutionernes hverdag Stress hos pædagoger er steget med 50% fra 2012-2019 (Kilde)

Man skal kravle før man kan gå

Men hvad har vi egentlig opnået på de 2 år, hvor #Hvorerderenvoksen har kæmpet for minimumsnormeringer i børnehøjde?

Der er med loven sat en streg i sandet og sikret daginstitutioner imod faldende normeringer i fremtiden. De kalder det et historisk løft, men det kræver også mere end et historisk løft, at komme årtiers besparelser til livs og sikre ordentlige vilkår for de mindste børn. Vi er bestemt ikke i mål og vi har fået papirsnormeringer – det ser godt ud på papiret, men rykker ikke på gulvet. Så vi kæmper videre for at sikre, at der er gennemsigtighed for, hvilke normeringer der gælder reelt på gulvet hos børnene – for det er dem der skal mærke forbedringerne.


Minimumsnormeringen 1:3/1:6 er i gennemsnit (på gulvet) opfyldt ca. 2 timer om dagen Bureau 2000 – Feb 2020 – Rapport om daginstitutionernes hverdag Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem at kunne lide at gå i børnehave og at blive mødt af en glad voksen, når man kommer om morgenen. 87 pct. af de børn, der bliver mødt af en glad voksen, kan lide at gå i børnehave. (Børns Vilkår Tryghedsrapport)


Faste voksne og små grupper virker men kræver gode normeringer!

Hvis børn har gået i en god daginstitution, klarer de sig bedre resten af livet – de har større tiltro til sig selv og egne evner, flere får en uddannelse, kommer i arbejde og stifter familie. Og det er især til gavn for udsatte børn. Kilde: https___www.sfi.dk_nyt_nyheder_artikler_det-gode-liv-begynder-i-daginstitutionen_ Mindre børnegrupper og faste voksne under corona, har skabt et roligere miljø og understreger det som forskning allerede har konkluderet, at børn i mindre grupper udviser bl.a. bedre sociale interaktioner og færre tegn på stress. (Kilde)