Følg pengene
Det økonomiske grundlag for minimumsnormeringer ændrer sig markant i 2024. Samtidigt med kommunerne fra 2024 skal overholde L92 (minimumsnormeringerne 1:3/1:6), så rystes posen gevaldigt ift. hvordan det statslige tilskud (årligt 1,5 mia.) fordeles mellem landets kommuner.
I indfasningsårene 2020-2023 har staten via finansloven tildelt kommunerne andel i tilskud til minimumsnormering via puljetildeling. Kommunerne har fået andel i puljen baseret på deres faktiske antal børn (0-5 årige) ud af landets samlede antal børn (0-5 årige). Kommunerne har modtaget tilskuddet som en puljetildeling, som er bogført som en indtægt direkte udgift på kommunens dagtilbudsområde, kommunerne har skulle aflægge regnskab for at pengene har været brugt til at øge normeringerne. Tilskuddet fra staten har således ikke påvirket kommunens nettoudgifter til daginstitutionsområdet, fordi indtægten (puljen) og omkostningen (løn til ekstra personale) har balanceret.
Fra 2024 overgår tildelingen til et nyt system. Kommunerne modtager fremover deres andel af statens tilskud til øget normering via bloktilskuddet. Det betyder at kommunerne fra 2024 får andel i tilskuddet baseret på kommunernes samlede antal indbyggere, ift. landets samlede antal indbyggere – og ikke længere baseret på børnetal (0-5 årige). Bloktilskuddet modtages af kommunenerne som helhed, dvs. på toplinien. Det betyder at kommunerne, selv fra 2024 har ansvaret for at kanalisere de nødvendige ressourcer videre til dagtilbudsområdet for at kunne overholde minimumsnormeringerne. Nettoudgifterne kommer fra 2024 til at stige, da det er den respektive kommune der modtager tilskuddet – og kommunerne selv skal budgettere for at kunne overholde minimumsnormeringerne. Indtægten (bloktilskuddet) ligger på kommuneniveau og omkostningen (løn til ekstra personale) ligger på daginstitutionsområdet.
De kommunerne der måtte få en gevinst ved omlægningen til bloktilskud, kan selv disponere over denne – den behøver ikke tilfælde børneområdet, så længe kommunen overholder minimumsnormeringerne. De kommuner der måtte få et tab på omlægningen, skal selv finansierer dette ved, at tilføre kommunale midler til at sikre overholdelse af minimumsnormeringerne.
Følgende tabeller viser konsekvenserne fordelt på kommuneniveau.
Tabel 1 viser de 10 kommuner der taber mest ved omlægningen, tabel 2 viser de 10 kommuner der har størst gevinst ved omlægningen.