DEMO 5/5: START Velfærdsrevolutionen

DEMO: START VELFÆRDSREVOLUTIONEN

Torsdag, 5. maj kl. 12-15.00 på Bertel Thorvaldsens Plads


Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen er gået med i alliancen af andre civile bevægelser for at råbe regeringen op i demonstrationen START VELFÆRDS-REVOLUTIONEN! 

Mød op og hør talsperson Marie Blønd stå vagt for de allermindste børn i vores samfund og sætte spørgsmålstegn til hvad velfærd er anno 2022?

Hvad er velfærd, hvis vi ikke engang kan have ro i maven når vi tager på arbejde og overlader vores børn til institutioner, hvor der ikke er nok personale?

Hvad er det for et samfund vi skaber og fremtidsborgere vi former, når de i deres første møde med verden ikke kan finde en der har tid til at hjælpe dem, eller møde dem med nærvær?

Der er alt for meget på spil og i stedet for at bide på krogen, når regeringen og Kommunernes Landsforening spiller alle sociale velfærdsområder ud imod hinanden, så står vi sammen d. 5/5 og sender et samlet budskab: Der er råd til velfærd for alle!

Trolle og Tormod kommer og underholder imellem en masse gode talere og vi håber at se så mange forældre og børn som muligt.

Invitér/del link med jeres netværk: https://www.facebook.com/events/523205522488962



ALLIANCENS INDKALDELSE

Vi kalder til demonstration d 5. maj kl 12-15. Samme dag kl 13 er Social- og ældreminister Astrid Krag kaldt i samråd på baggrund af Rigsrevisionens yderst kritiske beretning om forvaltningen af handicapområdet. Det er en syngende lussing til ministeriet og alle kommuner.Retssikkerheden er ikke-eksisterende.Det er ikke kun handicapområdet, der er totalt dysfunktionelt. Vi står i en velfærdskrise, hvor stort set alle områder lider:- mennesker med handicap og psykisk
sårbarhed diskrimineres og lever i
retsløshed
– psykiatrien bløder
– folkeskolen gisper efter luft
– ældre svigtes på plejehjemmene
– daginstitutionerne mangler hænder
– sundhedspersonale og pædagogisk personale råber om hjælp
– børn fjernes fra deres forældre uden gyldig grund
– Familieretshuset sejler
– syge mennesker trampes ned af jobcentre
– Kommunerne bevilger ikke den genoptræning, der er brug for
– hjemløse skubbes helt ud af samfundet
– stofbrugere svigtes
– aldrig har så mange børn og unge haft det mentalt skidt

Derfor har det aldrig været vigtigere, at vi står sammen allesammen og forlanger, at politikerne handler på den viden, de har og sikrer retssikkerheden og den velfærd, vi betaler for!DER ER BRUG FOR EN VELFÆRDS-REVOLUTION, OG DET KAN KUN GÅ FOR LANGTSOMT!!