KOMMUNALVALG 2021

Det er i kommunerne at pengene forvaltes og prioriteres, så det er vigtigt at vi har en god dialog, ligger pres, men også er på vagt i forhold til besparelser, som oftest hentes på børneområdet. Læs mere om alle de resultater der bev opnået i efteråret 2021.

Staten har givet papirsnormeringer og en historisk lov, som sætter prop i besparelser. Nu skal kommunerne skabe gennemsigtighed for de reelle normeringer på den enkelte institution. Minimumsnormeringer skal fremskyndes, gælde for alle institutioner og betragtes som en bund – ikke et loft.

Marie Blønd (talsperson for #HvorErDerEnVoksen

Vi klæder både forældre og byrødder på

Det er i kommunerne at pengene forvaltes og prioriteres, så det er vigtigt at vi har en god dialog, ligger pres, men også er på vagt i forhold til besparelser, som oftest hentes på børneområdet. Det er vigtigt, at politikerne er klædt på af forældre og folk på gulvet, da de ikke nødvendigvis kender forholdene eller vilkårene – specielt ikke hvis de læner sig op af papirsnormeringer fra Danmarks Statistik.

Mange lokalgrupper gør et HELT FANTASTISK frivilligt arbejde i at mobilisere, informere om lokale forhold, reelle normeringer på institutionsniveau og landskabet af lokalpolitikere og deres børnepolitik. Nogle havde op til kommunalvalget politisk ‘take-over’ for alle kandidaterne, så grupperne er et godt dialogforum fremover.

Vi er i #hvorerderenvoksen helt uafhængige af kommuner og forvaltning og gør meget ud af, at repræsentere den menige forældre – også dem der ikke har overskud til at sidde i bestyrelser. I den repræsentation, er vores vigtigste redskab, vores Facebook grupper og de redskaber vi udvikler.

Vi har 54 lokale facebook grupper eller sider i hele Danmark.

Find din lokalgruppe her – og vær en aktiv del af det frivillige netværk

Vi har distribueret #hvorerderenvoksen udgivelsen ‘Virkelighedens Dagtilbud 2.0’ til borgmestre og B&U forpersoner i alle kommuner – spækket med argumenter – læs den her.

Vi har udregnet de reelle normeringer for 1/3 af landets kommuner – se dem her

Vi har lavet en regnemaskine og protokol til dem der gerne vil udregne reelle normeringer i deres kommune – se her

Forældreinformation er samtidig et vigtigt aspekt af bevægelsen, da vi mener det mangler og tit er fejlbehæftet eller vinklet til kommunens og statens fordel. Oplysning til forældre fra forældre er noget vi vægter i en form, som er til at overskue. Se video om #papirsnormeringer nedenfor og få et større indblik i kommunens rolle.

---

Hvorfor stadig kæmpe?

Børnene vil ikke komme til at møde 1 voksen til 3 børn i vuggestuer og 1 voksen til 6 børn i børnehaver, selvom lovforslaget lover dette. Set i børnehøjde, så vil #papirsnormeringer ikke gøre den store forskel ude på gulvet. Staten har taget hul på daginstitutionbørns rettigheder med loven om minimumsnormeringer, men ikke sikret en forventningsafstemning.

Set i børnehøjde, så vil #papirsnormeringer ikke gøre den store forskel ude på gulvet. Staten har taget hul på daginstitutionbørns rettigheder med loven om minimumsnormeringer, men ikke sikret en forventningsafstemning.

Vi kan endda risikere, at der vil være 1 voksen til 16 børn (jvf omsættertabel) i nogle børnehaver, da opgørelsen kun skal laves på kommunalt niveau, og variationen fra institution til institution, stadig vil være gemt. Det har Ministeren Pernille Rosenkrantz-Theil bekræftet overfor Børnenes Bureau.

Kommunernes rolle i at skabe mærkbar forandring for børnene

Vi ved, at kommunerne spiller en helt afgørende rolle i at implementere minimumsnormeringer, og i den proces ser vi følgende faldgruber, desværre forankret i kommuners ageren:

• Minimumsnormeringer bliver forvekslet med sociale normeringer. Det vil sige, at de ikke fordeles lige, og dermed ikke udgiver bunden/fundamentet, som sociale normeringer skal bygge videre på.
• Minimumsnormeringer anskues som det endelige mål og ikke en nedre grænse, og derfor ser vi mange kommuner nu SPARE PÅ daginstitutionsområdet, da der kommer penge fra staten. De vil ikke selv afsætte betydelige midler i budgetter, men ser 1:3/1:6 (på papiret – papirsnormeringer) som det endelige mål og grænse.
• Minimumsnormeringer vil ikke være gældende i alle institutioner, da det opgøres på kommunalt niveau, og derfor kan der være stor forskel. Det skal der også til tider være, men her skal der tages andre midler, så som ‘1000-dages programmet’ eller sociale normeringer i brug.

Med denne viden, lavede vi kampagne op til kommunalvalget, for at man lokalt var klar over, at også kommunerne bærer et ansvar, og at de allermindste børn stadig skal prioriteres og være på den lokalpolitiske dagsorden.

Derfor blev der i januar og februar 2022 enten overrakt eller sendt en #hvorerderenvoksen publikation ‘Virkelighedens Dagtilbud 2.0’ ud til borgmestre og børne og ungdoms udvalgsforpersoner. Udover den trykte version, findes den også digitalt.

Børn over budgetter

Op til Folketingsvalget i 2019 var der meget diskussion om, hvorvidt minimumsnormeringer skulle indføres. Kommunerne argumenterede for, at det var indgreb i det kommunale selvstyre. Men vi ved allesammen godt, at det folkelige pres skyldes evige spareøvelser, der har udhungret daginstitutionsområdet og gjort det til normen, at små børn har været overladt til sig selv.

Vi mener, at børns ret til omsorg skal komme før spareøvelser i budgettet, og når staten kan prioritere børnene, så skal kommunerne også. Kommunerne skal IKKE sætte sig på pausebænken og kun implementere de midler, der kommer fra staten, samt modtage 20% overhead – de SKAL selv spæde til!

Gennemsigtighed

Vi forældre har kaldt på gennemsigtighed længe. Der lægges et røgslør ud, når 1:3/1:6 ifølge Danmarks Statistik er målet, da vi ved, at det konverteres helt anderledes i virkeligheden.

Med afsæt i omsættertabellen, lavet på lokaldemokratisk vis i Fredensborg Kommune med fagforeninger, forældre og forvaltning, vil vi gerne forklare kommuner, hvor vigtigt det er, at de er ærlige om normeringen, når vi taler ‘børnetid’ – det vil sige, at man regner normeringer ud (med forbehold), som børnene oplever det. Læs mere om omsættertabellen.

Derfor har vi også (foreløbigt) regnet de reelle normeringer ud jvf. omsættertabellen i 35 kommuner